onsdag den 28. januar 2015

Værksted

I dag har vi været i værksted. Vi lagde ud med at skære plader ud med de mål, der stod på vores værkstedstegninger. Derefter bukkede, klippede og skar vi pladerne til som de skulle.
Efterfølgende fik vi Jonas inde fra M klassen til at hjælpe med at tegne vores bundplade inde i programmet Autocad. Samtidig fik vi sat håndtag på vores låg til redekassen og lavet krogene som skal hægte redekassen på buret. Vores bundplade er så færdig til næste gang, hvor vi også skal skære vores gummimåtter ud og samle hele redekassen.

Vi havde et godt samarbejde i værkstedet og trods nogle målefejl, nåede vi alligevel alt det vi skulle.

onsdag den 21. januar 2015

Blog for d 14 og d 21

14/1-15
I dag har vi tegnet og bearbejdet skitserne til vores redekasse og begyndte på vores prototype i pap. Vi har også skrevet på målgruppe, løsningsmodeller, valg af løsningsmodel og det initierede problem.

21/1-15
I dag har vi lavet videre på prototypen af vores redekasse i pap, vi har målt et æg på kryds og tværs med en skydelære, for at finde ud af hvor stort vores hul hvor æggene skal rulle ned i, skal være. De mål vi fandt frem til tegnede og skrev vi på vores skitser. Og så har vi snakket om hvordan vi ville forklare Karsten i metalværkstedet vores ide. I snakken med Karsten fandt vi ud af hvad plader vi skulle bruge til hele redekassen, og så fandt vi ud af at vi skulle tilføje 15mm i siderne af vores plader, så vi kan punktsvejse vores redekasse sammen. Efterfølgende lavede vi lidt nye tegninger.

onsdag den 7. januar 2015

Modtaget pakke, brainstorm/idegenerering og rapport

Pakken fra AAG er kommet og vi har nu måtter til redekasserne.
Vi er gået i gang med brainstorm/idegenerering og har fået tegnet de første kladder. Der er tegninger af vores forskellige ideer og løsningsforslag.
Rapporten er også påbegyndt, vi har indledning, problemformulering, løsningsforslag og krav.